Anbefaling 2: Match arbejdstider til menneskets forskellige døgnrytmer
Kronobiologi er studiet af døgnrytmer. Ligesom vores højde varierer fra lav til høj, har vi forskellige døgnrytmer (kronotyper), der spænder fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype). A-mennesker foretrækker eksempelvis at være vågne fra ca. kl. 06.00 til 22.00 og har mest energi om morgenen og om formiddagen, mens B-mennesker har mest energi om eftermiddagen og aftenen og eksempelvis foretrækker at være vågne fra kl. 09.00 til 01.00. Vores døgnrytme er i høj grad genetisk betinget. Ved at kortlægge medarbejdernes døgnrytmer og tilbyde arbejdstider, der er tilpasset individuelle døgnrytmer, vil det kunne bidrage til bedre helbred, livskvalitet og produktivitet (Wittmann, 2006; Kring, 2015). For eksempel fandt et team ud af, at de var aktive 22 ud af 24 timer i døgnet. Ved at synliggøre, hvornår vi arbejder, kan der skabes mere effektive teams, hvor der både arbejdes sammen og individuelt på tidspunkter, hvor energien er i top (Kring, 2017).
Chronoleadership: Tilpasning af arbejdstiden til menneskets døgnrytme
Chronoleadership fokuserer på at finde det optimale arbejdstidsrum for hvert enkelt menneske. Det optimale arbejdstidsrum beregnes på baggrund af menneskets døgnrytme (kronotype). For at kortlægge menneskets forskellige døgnrytmer benyttes det anerkendte ”Munich ChronoType Questionnaire” (MCTQ) (Roenneberg, 2012). Helt konkret giver det mening at arbejde med chronoleadership på følgende måder:
• Globalt arbejde: Match døgnrytme og tidszone. A-mennesker skal arbejde med Asien. B-mennesker skal arbejde med USA.
• Teamarbejde: Synliggør jeres arbejdsrytmer. Nogle teams er aktive 22 ud af 24 timer i døgnet. Hvornår skal I arbejde sammen? Og hvornår skal I arbejde hver for sig.
• Udvidede åbningstider: Tænk A og B. Giv A-mennesker mulighed for at møde kl. 07.00 og giv B-mennesker mulighed for at møde efter kl. 10.00.
• Skifteholdsarbejde: Giv medarbejderne arbejdstider, der matcher deres biologiske ur.
Refleksionsspørgsmål
1. Forestil dig, at du får en opgave i dag kl. 17.00.
Opgaven er kompleks og kræver høj koncentration. Den skal være færdig i morgen formiddag. Hvad gør du? Et A-menneske vil foretrække at gå i seng kl. 21.00 og stå op kl. 05.00 for at løse opgaven, hvorimod B-mennesket vil løse opgaven samme aften.
2. Har I kortlagt afdelingens døgnrytmer? Og hvor-
dan kan du aktivt bruge medarbejdernes forskellige rytmer til at øge livskvaliteten og produktiviteten i din virksomhed?
3. A-mennesker og B-mennesker er forskellige.
Første skridt hen imod et mere fleksibelt arbejdsliv er, at vi accepterer hinandens forskellige ønsker til arbejdstider og arbejdssteder. Arbejdstiderne skal tilpasses menneskers forskellige døgnrytmer. Er det muligt for A-mennesker at arbejde tidligt om morgenen, og lade B-mennesker arbejde efter kl. 10.00?
Værktøj: Kortlæg din rytme
På hvilke tidspunkter af dagen har du mest energi? Mange mennesker ved ikke, hvilken døgnrytme de har. Skoler og arbejdspladser har socialiseret os én bestemt livsrytme. Man møder kl. 08.00, spiser frokost kl. 12.00 og går hjem kl. 16.00, for det har man jo altid gjort. For at kortlægge din rytme kan du i løbet af en uge notere på hvilke tidspunkter, du peaker mentalt. Er du ”dromedar” og peaker en gang om dagen? Eller er du ”kamel” og peaker to gange om dagen? På denne måde bliver du mere bevidst om din rytme, og du kan bruge denne viden til at placere de mest komplicerede opgaver på tids- punkter, hvor du peaker. Små tidsmæssige forandringer kan gøre en kæmpe forskel (Kring, 2017).
Tænketanken Bæredygtigt arbejdsliv har udarbejder ni anbefalinger til et bæredygtigt arbejdsliv, som du kan læse her: https://bæredygtigtarbejdsliv.nu
