I går udkom min nye bog “Find din døgnrytme – og få overskud i hverdagen”. Jeg startede dagen i Go’ Morgen Danmark og sluttede dagen med en fantastisk bogreception.
Bogens titel skal forstås i mere end en forstand.
1) Din døgnrytme er din sove-vågen-rytme. Du er født med en døgnrytme. Det er ikke noget, du vælger. Alle mennesker har et indre ur, som styrer kropstemperatur, hormonniveauer og kognitiv performance. Jo mere du lever i takt med dit indre ur – jo bedre helbred, indlæring og produktivitet.
2) Hvordan organiserer du døgnets 24 timer, så du lever og arbejder mere i takt med dit indre ur? Det kommer jeg med en masse konkrete svar på i bogen. Jeg mener, at vi mennesker kan få mere overskud i hverdagen ved at synkronisere vores døgnrytme, arbejdsrytme(r) og familierytmer.
Tiden er kommet til et opgør med industrisamfundets 8-16 rytmer. Vi skal skabe nye inkluderende rytmer i vores samfund, som kan understøtte vores forskelligheder i familierytmer, arbejdsrytmer og døgnrytmer.
Bogen koster 199,95 kr og kan købes her: