Om Camilla
Når mine kunder skal beskrive mig med tre ord, siger de:
“Energibombe, overbevisende, inspirerende”.
“Overbevisende, kompetent og inspirerende”.
”Visionær, handlekraftig og energisk”.
Jeg er uddannet civilingeniør i teknisk fysik og ledelse og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv fra DTU. I 2005 startede jeg konsulentvirksomheden Super Navigators. Min passion og livsmission er at give mennesker konkrete værktøjer til at navigere i det fleksible liv og skabe attraktive arbejdspladser, hvor det er muligt at forene høj livskvalitet og produktivitet.
I de sidste 16 år har jeg arbejdet med organisationer i 17 lande. Jeg er født med et planlægningsgen og er vild med både tiårsplaner og planer for alderdommen. Som 25-årig blev jeg valgt ind i Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasses bestyrelse (nu kaldet P+), hvor jeg sad, indtil jeg blev 33 år. Da jeg lavede min 10 års-plan som 29-årig, skrev jeg, at jeg ønskede at arbejde internationalt – og siden da har jeg arbejdet i både Europa, Kina og Argentina. Jeg siger ikke, at alle mennesker skal have en 10 års-plan, men hvis du skriver dine mål ned, er der langt større sandsynlighed for, at du når dem.
Jeg er dybt optaget af tid og rytmer. Hvem har magten over tiden? Og hvordan designede de første tidsinstruktører rytmerne i vores samfund? I 2004 var jeg i Beijing i tre måneder i forbindelse med mit ph.d.-projekt. Her besøgte jeg trommetårnet Gulou, der blev bygget i 1272. I Østen dengang i 1200-tallet markerede man tiden med trommeslag. 24 trommer, der kunne signalere tiden på døgnet. I Vesten markerede man tiden med klokker. Hvad er klokken? Når klokken ringede, så gik man på arbejde. Når klokken ringede, så spiste man frokost. Når klokken ringede, så gik man hjem igen.
Mens jeg skrev på min afhandling i 2003, fandt den engelske forsker Simon N. Archer frem til det gen, som hænger sammen med, hvorvidt du er A- eller B-menneske. Per3-genet hedder det. Og der findes to variationer: De korte længder af Per3-genet ses hos B-mennesker, mens de lange indikerer, at der er tale om et A-menneske. Det var første gang, jeg hørte om forskning i kronobiologi.
Med kronobiologien fik jeg et sprog for min egen døgnrytme. Jeg er B-menneske. Eller med kronobiologiske termer: en sen kronotype. Jeg er mest frisk om eftermiddagen og aftenen. Min mor fortæller, at jeg som teenager kunne sove til klokken 13 om eftermiddagen. Det er der intet odiøst i. Stort set alle teenagere er B-mennesker – også selv om de er genetisk disponeret for at være A-mennesker. Med min nye viden om kronobiologi begyndte jeg at stille spørgsmål til den måde, vi har indrettet samfundet på.
Hvem har skabt rytmerne i skolen og på arbejdspladserne?
Jeg mener, at vi skal skabe et samfund, der giver det enkelte menneske en større frihed til at organisere døgnets timer på en måde, så det understøtter den døgnrytme, vi hver især er født med, men også de forskellige arbejds- og familierytmer, vi har. For når du finder din rytme, så får du et bedre og mere bæredygtigt liv. Lad os sige farvel til gamle rytmer fra landbrugssamfundet og industrisamfundet og i stedet skabe bæredygtige fremtidsrytmer.
